Apporteringstræningen

Kursusindhold og Målsætning

Apporteringstræningen retter sig både mod den helt unge hund, der er helt nybegynder indenfor apporteringen og frem til den gamle hund, som stadig trænger til udfordringer -og altid kan blive bedre.

Hunden forsøges indplaceret på det hold der passer til hvad den kan og hvad den skal nå (ejers og instruktørens forventninger i forhold til -Vores målsætning). Er hunden dygtigere end forventet, kan den "rykke" op på næste hold, men den kan også rykkes ned –Det kan f.eks. ske ved manglende træningsindsats.

 

Mål for apporteringstræning på begynderholdet:

  • at hunden kan apportere en dummy fra førerens hånd, holde dummyen uden at tygge, gå med dummyen ved førerens side, springe over forhindring -uden at tabe dummyen og aflevere den i førerens hånd på kommando
  • at hunden kan apportere en udkastet dummy/due i lav vegetation på 20 meters afstand
  • at hunden kan apportere en synligt udlagt kanin på 20 meters afstand
  • at hunden går frivilligt i vand efter en hetzestang (fiskestang)
  • at hunden efter apportering vender direkte tilbage til føreren med emnet -afleverer korrekt og villigt (tilladt at hjælpe hunden)
  • at hunden forholder sig i ro ved førerens side under skud og udkastning af emner -hunden må gerne støttes –med line

Mål for apporteringstræning på det let øvede hold:

  • at hunden kan apportere to udkastede/udlagte duer i let vegetation på ca. 50 meters afstand
  •  at hunden kan apportere en kanin - udlagt i let vegetation – på ca. 40 meters afstand
  • at hunden kan apportere en due -udkastet i vand
  •  at hunden kan dirigeres ca. 30 meter - i alle retninger - på land
  •  at hunden under distraktioner vender direkte tilbage til føreren med emnet -og afleverer siddende (enkelt kommando tilladt)
  • at hunden forholder sig i ro på kortere afstand af føreren -under skud og udkastning af emner (uden line, enkelt kommando tilladt)

 Mål for apporteringstræning på det øvede hold:

  • at hunden kan apportere flere fugle (fra 2 – 6 stk.) udkastet/udlagt i skrub på 60 -70 meters afstand
  • at hunden kan apportere kanin/ræv udlagt i let vegetation på 50 - 60 meters afstand
  • at hunden selvstændigt kan udrede et ca. 250 m. langt kanin/ræve slæb –Med spontan apportering
  •  at hunden kan apportere flere fugle udkastet i vand/udlagt i siv (i krævet rækkefølge)
  • at hunden kan dirigeres i alle retninger – ca. 50 meter på land og ca. 30 meter på vand
  • at hunden under distraktioner vender direkte (korteste vej) tilbage til føreren med emnet -og afleverer 100% korrekt (uden kommando)
  • at hunden forholder sig i ro på længere afstand af føreren -under & efter skud og udkastning af emner (uden line & kommando)

 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite